Kære partifæller. Jeg håber i alle er kommet godt igennem påsken. Vi er nu gået ind i Maj måned og er startet godt ud med at afholde 1. Maj. Både som morgen arr

Kan du ikke læse nyhedsbrevet? Se det online

 
1 Maj 2024 Lille 2

Maj 2025

Kære partifæller.

Jeg håber i alle er kommet godt igennem påsken.

Vi er nu gået ind i Maj måned og er startet godt ud med at afholde 1. Maj. Både som morgen arrangement i Adsbøl og hos Risa i Guderup. Arrangementer med morgenmad og gode 1.Maj taler. Derefter var det muligt at møde nogle af vore politikere og kandidater til 1.Maj arrangementet i kongevejsparken i Sønderborg.

Sidst i April var der regionsrepræsentantskab, hvor der her fra kredsen var 2 på valg til henholdsvis forretningsudvalget og til Socialdemokratiets hovedbestyrelse. Det vil Steen skrive lidt om.

Den 3/5 afholdes et Medlemsmøde med Benny og Erik angående Balancen mellem land og by. Se mere om Arrangementet HER

Husk vi igen i år afholder Grundlovs arrangement i parken i Broager Se mere om arrangementet HER

 

I dette nyhedsbrev vil vi starter vi igen med meddelelser fra Charlotte Grau angående valget.

 

 

 

P.t. Mangler jeg hjælp til afholdelse af grundlovs arrangementet den 5 Juni. Hvis du har tid og lyst til at hjælpe så skriv gerne til mig på 1981danma@gmail.com

Alle der har lyst til at give en hånd under valgkampen, så skriv til Charlotte på frugrau@gmail.com
Vi tænker på alt fx. Kagebagning, lave frokost, sætte plakater på, dele materiale ud, hækle roser, hjælpe til kampagner,
- og måske du har en hel anden idé til at være med.

 

HUSK AT BESØGE VORES HJEMMESIDE

A-Sønderborg.dk.

Med venlig hilsen.
Dan Martensen
Næstformand
Socialdemokratiet Sønderborg Kredsen

Meddelelser fra Charlotte Grau

 

Steen Nørhart

Til repræsentantskabsmøde i region syd for socialdemokratiet, En spændende lørdag, må indrømme at jeg havde lidt sommerfugle i maven, da jeg var på valg til hovedbestyrelsen i Socialdemokratiet Danmark for tredje gang.
Og Jørgen Hindkjær fra Als, stillede op til en plads i Forretningsudvalget (arbejdsudvalget før repræsentantskabet) i regionen.
Vi var ca. 160 delegerede, som skulle stemme om hvem de ønskede, der var kamp valg på næsten alle pladser, på nær næstformand og kasserer posten, til Forretningsudvalget.
Jørgen blev valgt for 1 år til Forretningsudvalget, det var en meget tæt afstemning, hvor Jørgen vandt med 3 stemmer, stort tillykke til Jørgen.
Jeg blev også genvalgt til HB for de næste 2 år, sammen med Jan Stubberup fra Aabenraa og Janni Sørensen fra Nyborg.
Stor tak for opbakningen fra dem,  som bakkede Jørgen og mig op.

Jette Damsø Henriken

 

Benny Engelbrecht

Det har været en hektisk april og jeg vil i det følgende samle op på nogle få af de ting der er sket.


Ny flåde- og hærplan
Et bredt flertal i Folketinget har indgået aftale om en ny flådeplan, som styrker Søværnet. Flådeplanen skal blandt andet sikre, at Søværnet har en effektiv, indsættelsesparat og fremtidssikret flåde, som er i stand til at adressere den skærpede sikkerhedspolitiske virkelighed og sikre et robust havmiljøberedskab. Med aftalen er der afsat 4 mia. kr. til en række initiativer, som blandt andet styrkelse af Forsvarets kapacitet til overvågning af kritisk undersøisk infrastruktur og styrkelse af Marinehjemmeværnet med indkøb af 21 skibe, som skal erstatte de nuværende nedslidte enheder.
Socialdemokratiets ønske er, at en høj grad af produktionen skal ske her i landet, fordi Danmark som et stærkt maritimt produktionsland har gode forudsætninger for at bygge skibene og dermed styrke vores
egen forsyningssikkerhed,
Samtidig er der præsenteret en ny hærplan, der omrokerer flere af Hærens enheder. Det er en del af en tilpasning, der skal gøre det muligt at opstille den tunge brigade hurtigst muligt, deltage i internationale indsættelser, understøtte den nye værnepligt og samtidig forsvare Danmark i tilfælde af krig og kriser.
Ændringer vil på længere sigt betyder, at Sønderjylland får et større antal forsvarsansatte end i dag.

Besøg af formanden for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen
Det var en særlig glæde at tage imod formanden for Naalakkersuisut
Jens-Frederik Nielsen, da han den 28/4 besøgte Folketinget, som en
del af hans første rejse til Danmark.
Ved en meget velbesøgt reception i Folketinget fik jeg lejlighed til at
hilse på formanden, der om nogen befinder sig i de internationale
mediers søgelys. Med den interesse den amerikanske præsident
Trump har vist for Grønland, er interessen for det lille lang højt mod
nord, der er en del af vores rigsfællesskab, meget stor.
Det var meget godt, ved receptionen, at opleve hvordan forholdet
mellem Grønland og Danmark tydeligvis er markant styrket efter at
det grønlandske valg er vel overstået.

Ulvehandlingsplan præsenteret
Over en periode har et stigende antal ulve og deres øgede færden i bybilledet skaber utryghed hos nogle
borgere – ikke mindst i den vestlige del af vores region. Derfor har ministeren for den grønne trepart Jeppe
Bruus præsenteret en ulvehandlingsplan. Planen har seks elementer:
1. Bedre muligheder for at regulere ulve, der færdes i byområder
2. Frivillige ulveværnsgrupper skal skræmme ulve væk fra byer
3. Styrket information til utrygge borgere om ulven
4. Bedre muligheder for at regulere ulve, der angriber husdyr bag ulvesikre hegn
5. Mini-trepart skal rådgive om bedre beskyttelse af husdyr mod ulveangreb
6. Bedre juridiske rammer for regulering af ulvebestanden
Læs mere om planen her…

I audiens med tak til Kongen og sønderjyske budskaber
Først på ugen var jeg i audiens hos Hans Majestæt Kong Frederik X, for at takke for Kommandørkorset af
Dannebrogordenen. Kommandørkorset modtog jeg i december og det faktisk var lidt af et tilfælde at
audiensen blev afviklet netop nu, i en travl tid i Kongehuset,
hvor Kongen netop havde afsluttet et tiltrædelsesbesøg i Japan
og var på vej til Grønland med formanden for Naalakkersuisut,
Jens-Frederik Nielsen, for at styrke båndene i rigsfællesskabet.​
Det er en stor ære at modtage Kommandørkorset af
Dannebrogordenen. I en tid præget af global usikkerhed og
politiske spændinger er det afgørende at have institutioner,
der kan samle og forene os som nation. Hans Majestæt Kong
Frederik har påtaget sig denne opgave med værdighed og
nærvær. Hans nylige besøg i Japan og det forestående besøg i
Grønland vidner om hans engagement i at styrke båndene i
rigsfællesskabet. Jeg har en dyb respekt for den rolle,
kongehuset spiller i at repræsentere hele rigsfællesskabet og
det danske mindretal i Sydslesvig.
Jeg benyttede samtidig lejligheden til at fremhæve hvor meget
kongeparrets årlige sommerbesøg i Gråsten betyder for ikke
bare Sønderborg, men for hele landsdelen og jeg ved, at
Kongen allerede ser frem til dette års besøg.

Erik Lauritzen

 

Kommende arrangementer

 

Husk at der er lottospil Hos Risa hver torsdag kl. 18,30

5. Juni
Afholder vi grundlovsarrangement i broager Bypark. Læs om Arrangementet HER.

Det muntre hjørne

Misforstået alkoholpolitik på arbejdspladsen
Indtaget af alkohol på maskinfabrikken havde taget overhånd, og det fik direktøren til at komme med en kraftig irettesættelse til medarbejderne:
“Her har jeg en lille orm… Og her har jeg et glas whisky. Se nu godt efter…” Direktøren smed den stakkels regnorm ned i whiskyglasset, og efter et par fortvivlede spjæt døde den og flød ovenpå. “Hvad kan vi lære af dette?” spurgte direktøren?
Maskinmester Jensen rakte hånden op og svarede: “Jow, hvis man har orm, skal man bare drikke rigeligt med whisky!”.

FIND OS HER